Jeg har lige fået isat nye vinduer i vinterhalvåret, som ikke er behandlet, kan/skal jeg behandle dem?

Nej, for der er risiko for, at træet er fugtigt, og at fugten lukkes inde. Det kan medføre afskalninger og i værste fald råd i træet. Til foråret rengøres træoverfladen og evt. nedbrudte træfibre fjernes til friskt træ. Derefter grundes mod råd og svamp og der overfladebehandles 2-3 gange med træbeskyttelse.